En ven kommer til byen

AsfaltOle er en gammel kending af Græsted Veterantræf, hvor han har optrådt igennem en årrække til stor glæde for vores gæster. AsfaltOle vil også være at finde på scenen, når Gribskov Tartelet-Festival løber af stablen d. 22. marts.

For dem som ikke er så familiær med AsfaltOle, var han vinderen af Scenen er din (forløberen til vore dages X-factor) tilbage i 2006 med Bubber som vært. Siden da har Ole haft guitaren i hånden og rejst Danmark tyndt, enten som duo med sin makker Preben eller medbringende bandet Heartland.

AsfaltOle optræder på store og små scener og er populær til bryllupper og fødselsdage, hvor han på stedet bliver engageret til enten sølvbrylluppet eller den næste runde dag. Det vidner i høj grad om at AsfaltOles musikalitet gør noget ved publikum.

Når AsfaltOle går på scenen er der garanti for noget hyggeligt dansemusik med et spillerum fra Kim Larsen til Bryan Adams med noget country-twist tilsat de mange populære numre.

 

Del dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *