VM-guld-helt kommer til Græsted

 

Michael efter sejren med medalje og datter.

Guld-kokken Michael Lefevre Simonsen laver tarteletterne på Gribskov Tartelet-Festival.

Så det bliver nærmest en hel gourmet-aften vi præsenterer i Græsted.

Han var en del af det danske cateringlandshold, som i november 2018 vandt guld for madlavningen i V&B Culinary World cupkonkurrencen for kokkelandshold, som foregik i Luxembourg. Samlet blev de nr. 3, da flere elementer indgår i den samlede bedømmelse. Opgaven dengang var at lave en buffet for 150 personer med mange forskellige retter og tilbehør. Og her snakker vi om en rigtig spændende buffet med 4 hovedretter, bl.a. øl-brasserierede svinekæber, svampetærte med crumble og desserten var creme fraiche is. Hertil var der selvfølgelig forskelligt tilbehør af både kartofler, jordskokker, grøntsager, salater, dressinger og meget andet godt til ganen.

Cateringslandsholdet rangerer pt. som det tredje bedste hold i verden. For ca. 2 år siden, blev cateringlandsholdet nr. 3 ved kokke-OL. Så det går fremad med udviklingen i det gastronomiske.

Nedenfor kan du se landsholdet i aktion og få overrakt medaljerne.

Så allerede på den baggrund, kan vi garantere for, at tarteletterne er ekstra gode d. 22. marts på Gribskov Tartelet-Festival.

Michael på arbejdspladsen til en fortjent fejring.

Michael selv, er en yngre herre på 35 år med to børn, og har taget sin uddannelse på Hotel- og Restaurationsskolen og laver til hverdag op til 400 anretninger på arbejdspladsen Schneider Electric i Ballerup, hvor han er køkkenchef. Han har været køkkenchef i et par år, så han kan sit kram, men har også snart 20 års erfaring som kok. Og både arbejdspladser og kolleger giver ham rosende ord med på vejen, hvilket Græsted Veterantræf også kan skrive under på.

For på Græsted Veterantræf, er de frivillige hjælpere også særdeles godt tilfredse med hans gastronomiske evner, da Michael de seneste to år har stået for maden til de frivillige og igen i år, kan hjælperne nyde godt af hans kunnen i køkkenet.

Herudover har Michael startet sin egen lille catering, Lefevre Gourmet, hvor han også står for madlavningen.

Michael fortæller om sin medalje og det at være på landsholdet.

Så glæd jer til tarteletterne, for de er lavet af en verdensmester og så kan det ikke blive meget bedre.

Om det at have deltaget i VM og resultatet.

 

 

Del dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *