Om tarteletten med lidt historie.

Tartelet-humor.

Mange elsker dem åbenlyst, lige så mange elsker dem i det skjulte og resten ved ikke, hvad de går glip af …

Sagt om tarteletten af den kendte danske kok Henrik Boserup: “Min gode ven Søren Gericke og jeg kunne godt finde på at åbne en tarteletrestaurant. Jeg synes, det er stærkt, at nogen tager tarteletten op igen. Den kan jo det samme som en burger – man kan få det hele i en mundfuld. Tarteletten er en container, hvor man kan have en lille lækkerbisken i.”

Tarteletter kender mange sikkert fra deres yngre dage for der stod den ofte på middagsbordet, især i festlige sammenhænge. I dag er den igen på vej tilbage. Tarteletten betragtes af mange som en bedaget og gammeldags spise, som noget vor mormor lavede når man kom på besøg, og det gør vi nu op med.

Klassisk tartelet.

Tarteletten benyttes ofte som forret, hvor man spiser et par stykker eller tre men den kan sagtens bruges hovedmåltid og også give middagsbordet et lille pift til de mange andre traditionelle retter vi holder meget af.

For få år siden viste en undersøgelse at hver gang en indbygger i Nordsjælland nød en tartelet, var der tre i det vestlige Jylland der gjorde det samme. Det må der gøres noget ved. Vi skal have tarteletten tilbage på middagsbordet. Tarteletter er og bliver et dansk fænomen. Tarteletten er kommet for at blive og må ikke ende som en museumsgenstand.

I oktober 2007 blev Dansk Tartelet Selskab stiftet. Ved samme lejlighed udgav Babette Hersant Isaksen denne kogebog.

For mange år siden var det næsten Danmarks nationalret, den væltede stort set rejecocktailen af pinden som forret, men frikadellen holder nu nok stand endnu i mange år.

Som udgangspunkt findes der tre forskellige slags hovedfyld til tarteletter:

Høns med rejer
Høns med asparges
Kylling / hamburgerryg med ærter og gulerødder

Og alle har deres fortrin og værdsættes af de mange som jævnligt nyder en god tartelet.

Carl Müllers kogebog fra 1785.

Selve tarteletten består af en mørdej eller butterdej. Og ordet kommer fra det franske som betyder ”lille tærte”. Ordet optræder første gang i Carl Müllers kogebog i 1785 som ‘tourteletter’. I starten fyldte man dem med syltetøj. Senere, i 1842, i Mangors »Fortsættelse af Kogebog for Smaa Husholdninger« kan man læse om brisselstuvning i små forbagte postejer. Og i slutningen af 1800-tallet kom de rigtigt på bordet, med det indhold vi kender i dag.

Dejen lamineres, dvs. foldes, mange gange, nogle gør det over 100 gange, på samme måde som wienerbrød også laves. Dette giver en let og luftig dej med mange luftlommer. Nogle foretrækker de tynde tarteletter mens andre de lidt tykkere som ofte går under navnet luksus-tarteletter. Endvidere findes der en variant som ligner muslingeskaller. Dejen kommes i en form og bages.

Selve fyldet i tarteletten er kogt kød af kylling/høns eller svin/hamburgerryg blandet i en, ofte hvid, stuvning med rejer, asparges, champignon eller ærter og gulerødder.  Der findes også udgaver med skildpadderagout og fiskeboller. Som pynt benyttes persille, tomatbåde eller andet.

I Danmark spises der ca. 40 millioner årligt, og langt de fleste VEST for Storebælt. Der afholdes uofficielt DM i tarteletspisning og den seneste rekord blev 20 tarteletter på 10 minutter.

I dag laves der selvfølgelig stadig tarteletter, både de gode gammeldags med stuvning, hønsekød eller svinekød. Men der er også kommet nye varianter til, i denne grønne bølge som strømmer ind over os.

En moderne udgave.

Det er bare at søge lidt på nettet og straks kommer der mange opskrifter frem. Og så kan man jo selv gå i køkkenet derhjemme. Men de fleste bager ikke selv tarteletterne mere. De købes i dag ofte færdige og de er såmænd også udmærkede.

Harry og Bahnsen har også spist tarteletter.

 

 

 

 

Du kan også læse lidt mere her om årsagen til denne tartelet-Festival i Gribskov.

 

 

Del dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *